Kategorier
Museumsprojekt

Michael Laudrup indtræder i bestyrelsen i Danmarks Fodboldmuseum

Michael Laudrup svarede prompte ja, da han blev inviteret til at indtræde i bestyrelsen i Danmarks Fodboldmuseum.

”Det er fantastisk, at Danmark får et nationalt fodboldmuseum” udtaler Michael Laudrup. ”Spillere, trænere og hold kommer og går, men fodbolden er der for altid. Med et museum kan vi fortælle den nuværende og de kommende generationer om fodbolden før og nu og dermed forklare dem hvad, de selv er en stor og væsentlig del af.”

Michael Laudrup afløser Kjeld Holm, der var biskop i Aarhus Stift fra 1994 til 2015, og døde 2. oktober 2024.

”Det vil glæde Kjeld Holm, at netop Michael Laudrup overtager hans plads” mener Frits Ahlstrøm, formand for bestyrelsen i Danmarks Fodboldmuseum. ”Kjeld lagde aldrig skjul på sin kærlighed til AGF og fodbolden generelt. Men han udtrykte også sin beundring og respekt for Michael som både menneske og fodboldspiller.”

-Kjeld omtalte altid Michael med stor veneration, erindrer hans ven Christian Møller, menighedsrådsformand for Sankt Nicolai Sogn i Vejle. Som han sagde til mig: “Selv om jeg gerne havde set, at det var en AGF’er, vi kunne betegne som den største danske fodboldspiller, så er Laudrup ubetvivleligt enestående”.

-Det skete i forbindelse med, at vi henført talte om Danmarks bedste landskamp nogensinde, 4-2 sejren over Sovjetunionen i 1985 i Idrætsparken, hvor Danmarks Radios daværende sportschef Finn Heiner havde givet mig muligheden for at lave en radiokronik om kampen!

Det er blevet sagt om Michael Laudrup, at han med sin elegante stil kunne spille fodbold på højeste niveau i kjole og hvidt. Eller som Franz Beckenbauer bemærkede: ”At se Michael spille var som at lytte til Mozart.”

Michael Laudrup var med sine bevægelser, sin boldbehandling, sin kreativitet og sit overblik en fryd for øjet. I sagens natur blev han i 2006 kåret som’ Århundredets Spiller’ i dansk fodbold og som den første optaget i Fodboldens Hall of Fame. Han er blevet tildelt så mange roser i form af titler og hædersbevisninger, deriblandt Ridderkorset, at de om nødvendigt fuldt ud kan dekorere det årlige juletræ på Rådhuspladsen i København.

I forbindelse med Danmarks Idrætsforbunds 125-års jubilæum i 2021 blev han kåret som alle tiders største danske sportsnavn.

Som den eneste har Michael Laudrup fået sin debut på landsholdet på sin 18-års fødselsdag – 15. juni 1982. Det var mod Norge i Oslo, hvor han scorede, men Danmark tabte 2-1. Dagen før havde han scoret topkarakter i geografi og bestået sin studentereksamen.

Allerede på det tidspunkt stod europæiske storklubber i kø for at skrive kontrakt med ham. Det endte med, at han i 1983 kom til Italien, hvor han efter to sæsoner i S.S. Lazio hjalp Juventus til 8. december 1985 at vinde over Argentinos Juniors i VM-finalen for klubhold i Tokyo. Ved den lejlighed brillerede han og Michel Platini som målskytter. Senere den sæson blev han italiensk mester med Juventus. Siden fulgte fem spanske mesterskaber i træk med FC Barcelona (1990-94) og Real Madrid CF (1994-95). I 1992 opnåede han også at vinde UEFA Champions League med FC Barcelona.

Michael Laudrup sluttede sin karriere som spiller med kvartfinalen mod Brasilien i VM-slutrunden i 1998 efter at have hjulpet AFC Ajax med Morten Olsen som cheftræner til The Double i Holland.

Michael Laudrup lavede to smukke mål i 4-2 sejren over Sovjetunion i Idrætsparken 5. juni 1985 i den VM-kvalifikationskamp, han selv betegner som den bedste landskamp, han har været med i. Men han foretrak at brillere med geniale frispilninger.

Som Michel Platini sagde: ”Michael kunne have lavet mindst dobbelt så mange mål, hvis han havde været lige så selvisk som de fleste andre topspillere.”

Målskytter som Raúl, Hristo Stoichkov, Ian Rush, Iván Zamorano, Romario og mange andre har som tak for hans chanceskabende afleveringer betegnet ham som ”den bedste, jeg har spillet sammen med.” Zamorano kaldte ham for el genio – geniet. 

Michael Laudrup (født 15. juni 1964) lavede 37 mål i 104 landskampe fra 1982 til 1998. Og 165 mål i 632 kampe for KB, Brøndby IF, S.S. Lazio, Juventus, FC Barcelona, Real Madrid CF, Vissel Kobe og AFC Ajax. Han var anfører for landsholdet 28 gange.

Michael Laudrup har talrige tillidsposter, blandt andet i UEFA Football Board sammen med Luís Figo samt José Mourinho, Carlo Ancelotti, Zinedine Zidane, Paolo Maldini, Fabio Capello, Javier Zanetti, Philipp Lahm, Ronald Koeman, Gareth Southgate, Rio Ferdinand, Rafael Benítez, Roberto Martínez, Predrag Mijatović, Jürgen Klinsmann, Rudi Völler, Petr Čech, Juan Mata, Robbie Keane, Patrick Vieira, Henrik Larsson, Gareth Bale, Éric Abidal, Oliver Bierhoff, Jürgen Klinsmann, Henrik Larsson, Giovanni van Bronckhorst, Patrick Vieira, Björn Kuipers, UEFA’s præsident Alexander Čeferin og UEFA’s turneringsdirektør Giorgio Marchetti.
Fotos: UEFA
Kategorier
Mindeord

Kjeld Holm er død

Danmarks Fodboldmuseum har mistet et af sine medlemmer af bestyrelsen.

Som formand var det naturligt for mig at invitere biskop emeritus Kjeld Holm til at indtræde i bestyrelsen, da Danmarks Fodboldmuseum blev stiftet i 2017. Han var en unik personlighed og et af de mest vidende og inspirerende mennesker, jeg har mødt; en berigelse for sine omgivelser.

Steffen Olesen, der er formand for AGF-fodbold, og Niels Grønkjær, uddannet teolog fra Aarhus Universitet og tidligere præst for Vartov og Københavns valgmenigheder, har begge skrevet nogle smukke mindeord om Kjeld Holm.

Læs Steffen Olesens mindeord for Kjeld Holm (Århus Stiftstidende) >>
Læs Niels Grønkjærs mindeord for Kjeld Holm (Kirke.dk) >>

Jeg tillader mig at tilføje nogle anekdoter som eksempler på Kjelds humor og kærlighed til fodbold.

Den første skal tilskrives hans gudsøn Christian Henriksen, hvis far Jens Ole Henriksen var præst i Vejlby Kirke i 35 år og en nær ven af Kjeld Holm:

Om det var teologi eller bare almindelig omsorg og trøst, der gjorde sig gældende i sommeren 82, da Kjeld var på besøg hjemme hos os i præstegården i Vejlby for at se VM i fodbold fra Spanien, skal jeg lade være usagt.

Vi sad og så den måske bedste VM-kamp nogensinde, nemlig da Italien slog Brasilien 3-2 i mellemrunden. Men resultatet og nederlaget til Brasilien var i sandhed ikke noget, der passede hverken Kjeld eller mig eller min far, og der lagde sig derfor en unormal og nærmest søndagsstille tavshed i stuen i minutterne efter kampen. Fordi Brasilien nu var ude af VM.

Jeg var som 11-årig dreng nærmest utrøstelig og grædefærdig. Det var min far og Kjeld sådan set også, for vi var alle enige om, det var frygteligt hvad, der var sket. Som en trøst og for at komme videre ville de fleste ansvarlige forældre og voksne sige noget i retning af, at ”der er et nyt VM om fire år, og det hele skal nok gå”.

Men Kjeld var klar over min sorg og klar over, at fodbold handlede om mere end bare at komme videre, og at det i stedet handlede om at have et hold at støtte og følge og have passion for. Så i stedet for de faste trøstende floskler proklamerede Kjeld i stedet højlydt i stuen, at ”nu holder vi fandme med Italien”.

Og vupti – al vores passion blev i semifinalen og finalen rettet mod Italien og Paolo Rossi, der havde lavet alle tre mål mod Brasilien, og mod cheftræneren Enzo Bearzot. Og fandme om ikke de blev verdensmestre! Siden dengang har min far, Kjeld og jeg selv og min lillebror ALTID holdt med Italien. Ja, jeg tror sågar, at det også var dér, kimen til Kjelds passion for Italien som rejsedestination blev lagt.

At Kjeld lige den sommerdag formåede – uden brug af hverken sjælesorg eller teologi, men i stedet ved lidt list og snilde at vende en skrækkelig situation til et livslangt og passioneret forhold til Italiens fodboldlandshold vil jeg aldrig glemme ham for – og tak for det.

Så vidt Christian Henriksen fra 8240 Vejlby; titlen på hans fornøjelige bog.

Kjeld Holm blev ofte spurgt, om han var bange for at dø. Hertil svarede han ifølge sin datter Nanna, som holdt en smuk og rørende prædiken i Aarhus Domkirke: Nej, det er jeg ikke. Det er der så mange, der har prøvet før mig. Og det er gået godt hver gang.

Jordpåkastelsen fandt sted på Vejlby Kirkegård – med efterfølgende gravøl i Vejlby Risskov Hallen, hvor forfatteren, professor Steen Hildebrandt, var en af mange talere, der skabte smil igennem tårer med blandt andet disse tre anekdoter:

Kjeld var en søndag på besøg i en af stiftets kirker. Han sad og lyttede til præsten, der stod på prædikestolen. En telefon ringede, og en af kirkegængerne tog den og udbrød højt: Nej, Gud er det dig? Hvortil præsten fra prædikestolen med klar stemme sagde: Når du er færdig med ham, så vil jeg gerne lige låne ham.

Kjeld sad en aften på et konferencecenter sammen med nogle andre, 5-6 personer, og nød et par flasker vin. Samtalen faldt på sex indtil Kjeld sagde: Jeg vil sgu hellere have en øl. Det var formentlig inden han blev forelsket i Italien og gik over til Barolo, rødvinen fra Piemonte.

Kjeld fortalte en bispekollega om en operation, han lige havde været igennem. Kjeld havde fået indopereret nye hjerteklapper. Sådanne hjerteklapper, forklarede Kjeld, bliver taget fra en kalv. Hvortil kollegaen replicerede: Så må man sgu da håbe, at de er taget fra en tyrekalv.

Som Niels Grønkjær skriver i sine mindeord, havde Kjeld Holm en evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. ”Han yndede at sige, at af alle uvæsentlige ting er fodbold den væsentligste.”

Niels Grønkjær tror, det var Eduardo Galeano, der inspirerede Kjeld Holm til dette udsagn. Det er muligt, men i så fald stammer det ikke fra den uruguayanske forfatters bog ’Fodbold i sol og skygge’ – en personlig beretning om fodboldspillets historie, hvor han med verdensmesterskaberne fra 1930 frem til udgivelsen i 1997 som den røde tråd fortæller om spillere, trænere, organisationer og episoder; alt sammen som en kærlighedserklæring til det, der for Eduardo Galeano var spillets sjæl: legen, fantasien og skønheden.

Carlo Ancelotti, den tidligere italienske landsholdsspiller og nuværende top-træner, har sagt, at fodbold er den vigtigste af alle uvigtige ting i verden.

Niels Grønkjær og jeg er dog enige om, at Kjeld Holm kunne være ophavsmand til visdomsordene, og som Niels Grønkjær bemærker: ”Det ville vel heller ikke gøre noget”.

Kjeld Holm var i en lang årrække AGF-ambassadør og bidrog på den måde både til klubbens indre og ydre liv. Som han har sagt: ”Jeg har lavet meget i mit liv. Præst, biskop, formandsposter i råd og nævn, foredrag, bøger. Men dybest set har det alt sammen været for at få tiden til at gå til det blev søndag igen.”  

”Næppe nogen, der kender mig, vil betvivle, at denne fodboldklub har været en stor kærlighed for mig i 50 år, og det står jeg ved, skrev Kjeld Holm i et debatindlæg i Århus Stiftstidende i 2019. ”Begrebet livsmening falder mig lige for, når jeg tænker på AGF”.

Da Kjeld Holm skulle til et møde i København sammen med Birthe, hans elskede hustru igennem 55 år, skulle hans gode ven, forfatteren Tage Skou-Hansen, med samme fly fra Tirstrup. De delte en række med tre sæder.

Da de landede i Kastrup, bemærkede Birthe med et smil: I fik vist drøftet hele situationen i AGF.

De havde på turen udelukkende talt om AGF, hvor Tage Skou-Hansen i sine unge år havde spillet sammen med koryfæerne Henry From, Jørgen Olesen og Aage Rou Jensen, og siden 1998 været ambassadør for klubben.

Kjeld Holm har også fortalt om en anden tur til hovedstaden, hvor han skulle deltage i en middag på Amalienborg:

-Jeg husker, landsholdet skulle spille den aften. Da jeg ankom, trak den daværende kronprins mig til side og sagde: Bare rolig, Kjeld. Jeg har arrangeret med hoffet, at en person informerer dig og mig med alle relevante oplysninger om kampen under middagen.

Kongehuset har haft en årelang tradition for at holde jul på Marselisborg Slot i Aarhus, hvilket betød, at Dronning Margrethe ofte var gæst til Kjeld Holms højmesser i Aarhus Domkirke. Det var dronningen, der designede en bispekåbe til Kjeld Holm, som modtog den før højmessen i 1999.

Kjeld Holm var fast gæst til AGF’s kampe i Aarhus Idrætspark, men han måtte undvære opgøret mod FC København søndag 15. maj 1994. Den dag skulle Erik Norman Svendsen som biskop over Københavns Stift bispevie Kjeld Holm i Aarhus Domkirke.

Det var ved den lejlighed, Erik Norman Svendsen sagde til Kjeld Holm: Nu må vi se hvem, der bedst kan undvære os – AGF eller FC København.

Erik Norman Svendsen, kongelig konfessionarius, havde selv spillet fodbold i AB, og kastede senere også sin kærlighed på FC København.

AGF havde 27. marts spillet mod FC København i Parken. Lars Højer Nielsen scorede for FCK på straffespark, men med Thomas Ambrosius, Kent Nielsen og Claus Thomsen som målskytter efter pausen sejrede AGF med 3-1.

I returkampen i Aarhus scorede Lars Højer Nielsen igen – 12 minutter før tid. Det var kampens eneste mål.

Kjeld Holm døde 2. oktober 2024. Han blev 79 år. Men mindet om ham vil leve for altid. Der går sjældent en dag uden at jeg tænker på ham og hvordan han reelt sørgede for, at Danmarks Fodboldmuseum blev tildelt lokaler i den gamle, røde og smukke bygning for enden af Stadion Allé i den by, jeg har elsket siden slutningen af 1960erne, da jeg som elev på Politiken gik på Danmarks Journalisthøjskole.

Frits Ahlstrøm

Spillerne fra AGF og Brøndby IF mindedes Kjeld Holm før kampen i Ceres Arena 21. oktober 2024.
Video: Viaplay / TV3 Sport

Kjeld Holm holdt tale på Aarhus Rådhus i 2017, da 25-året for Danmarks triumf i EM-slutrunden i 1992 blev markeret med en udstilling.
Video: Viaplay / TV3 Sport

Kategorier
Museumsprojekt

Donation på 100.000 fra Jyllands-Postens Fond

Alt går stadig efter tidsplanen i bestræbelserne på at kunne indvie Danmarks Fodboldmuseum i sommeren 2026.

Ideen blev lanceret i 2006. Siden da er der indsamlet hundredvis af effekter og genstande.

23. maj 2013 tilbød Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard initiativtagerne fri husleje i nærheden af Aarhus Idrætspark; det vil sige i de smukkest tænkelige omgivelser i Marselisborgskovene.

25. januar 2017 blev Danmarks Fodboldmuseum stiftet som en selvejende institution med en bestyrelse på 10 personer.

11. november 2021 afgjorde Kongelunds-sekretariatet, at museet skulle placeres i den røde, gamle fredede bygning, som med to sportshaller er en del af Aarhus Idrætspark.

Næste fase var i detaljer at beskrive og visualisere museets opbygning, indhold og design. En sådan præsentation ville på baggrund af indhentede tilbud koste omkring 100.000 kroner.

”Eftersom vi ingen penge havde, måtte vi søge om en donation” indskyder Frits Ahlstrøm, formand for bestyrelsen i Danmarks Fodboldmuseum.

”Det er med entusiasme og glæde, at vi støtter Danmarks Fodboldmuseum”

Jørgen Ejbøl, Styrelsesformand for Jyllands-Postens Fond

Det affødte en henvendelse til Jyllands-Postens Fond. Mindre end en uge senere kom der svar, signeret fondsstyrelsesformand Jørgen Ejbøl:

Styrelsen for Jyllands-Postens Fond har den glæde at kunne meddele, at Danmarks Fodbold Museum er bevilliget DKK 100.000 til visualisering af det kommende museums opbygning og design.

”Jeg blev nærmest euforisk, da jeg læste mailen fra Jørgen Ejbøl og Jyllands-Postens Fond” indrømmer Frits Ahlstrøm. ”Med denne flotte og generøse donation holder vi vor tidsplan.”

”Det er med entusiasme og glæde, at vi støtter Danmarks Fodboldmuseum” udtaler Jørgen Ejby. ”Vi synes, det er en god og original idé. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er flere fondsmedlemmer, der har fodbold som livsledsager. Vi glæder os til at følge projektet.”


Kategorier
Museumsprojekt

Historien om Danmarks Fodboldmuseum

Det er 16 år siden, Frits Ahlstrøm tog initiativet til at oprette et nationalt fodboldmuseum i Danmark.

Han beskriver forløbet således:

I 2006, mens jeg stadig var Medie Direktør i UEFA, foreslog jeg DBU’s daværende generalsekretær Jim Stjerne Hansen at oprette et museum, der dokumenterer dansk fodbolds historie. Hans reaktion var positiv. Men han overlod det til mig at realisere ideen på frivillig basis; det vil sige uden økonomisk støtte fra DBU.

Jeg har siden – og især siden 2011, da jeg blev pensioneret i UEFA og vendte hjem efter 16 år i Schweiz – kørt tusindvis af kilometer for at indsamle mange hundrede effekter og genstande overalt i Danmark.

I starten blev de opbevaret hjemme hos mig selv, men da jeg 23. maj 2013 mødte borgmester Jacob Bundsgaard i Aarhus Idrætspark, ændrede meget sig.

Det var i forbindelse med den testimonial, AGF ville give Peter Graulund.

TV3 Sport (dengang en del af Modern Times Group, siden Nordic Entertainment Group og nu Viaplay Group) havde overladt det til mig at kontakte de spillere, som skulle møde Team Graulund.

AGF havde inviteret Jacob Bundsgaard og min gode ven, biskop emeritus Kjeld Holm, til kampen – og den efterfølgende banket, hvor jeg kom til at sidde sammen med dem.

På et tidspunkt sagde Kjeld henvendt til borgmesteren: ”Jacob; jeg tror der er noget, Frits gerne vil tale med dig om” hvorpå Jacob kikkede spørgende med mig.

”Kjeld tænker givetvis på, at vi leder efter lokaler uden husleje til et nationalt fodboldmuseum” bemærkede jeg

”Det skal du ikke tænke på længere” kom det prompte fra borgmesteren. ”Det skal naturligvis ligge i Aarhus.”

I løbet af nogle dage fik vi stillet et stort lokale i Ceres Arena til rådighed vederlagsfrit. Det var jeg glad for. Vi blev dog enige om ikke at investere i det, dels havde vi ingen penge, dels havde vi tænkt os noget større. Men Jacob Bundsgaard holdt sit løfte.

Året efter blev der indgået en aftale med AGF og nedsat en arbejdsgruppe bestående af mig selv samt Jacob Nielsen, direktør i AGF A/S, Steffen Olesen, formand for klubbens fodboldafdeling, samt den sportslige administrator Ole Hall, der har den samme historiske interesse for fodbold som jeg.

Effekterne og genstandene, hvoraf flere er mere end 100 år gamle, kunne nu opbevares i et sikkert lokale med den rette temperatur i en aflåst kælder under Ceres Arena.

Samarbejdet med Aarhus By og AGF kom igen til udtryk i 2017 i form af en udstilling, der markerede 25-året for Danmarks triumf i finalen om Europa Mesterskabet i 1992. Den fandt sted i Vandrehallen på Aarhus Rådhus og er ifølge Rådmanden den bedst besøgte udstilling på Rådhuset siden indvielsen i 1941, hvilket understreger fodboldens popularitet.

Samme år blev Danmarks Fodboldmuseum stiftet.

Det blev bestemt, at museet skulle være en del af Kongelundsprojektets nye Aarhus Stadion og meget gerne også omfatte et dokumentations-og videnscenter om fodbold såvel nationalt som internationalt; i så fald det første i Danmark.

I novenber 2021 blev det afgjort, at Danmarks Fodboldmuseum skal placeres i den eksisterende fredede røde bygning, som Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviede i 1920. Den indeholder to stadionhaller (den nye og den gamle) og er samtidigt VIP-og Hovedtribunen i den nuværende Aarhus Idrætspark.

Vi anser placeringen for at være ideel – med indgang fra Stadion Allé via den smukke Søjlehallen. Vi er blevet tildelt 450 m² i to plan parallelt med den gamle hal og forventer desuden at kunne råde over kælderetagen til et offentligt tilgængeligt videnscenter.

DBU’s administrerende direktør Jakob Jensen bekræftede i september 2021, at DBU bakker op om Danmarks Fodboldmuseum.

Næste fase i vor tidsplan er ansøgninger til fonde. Vi vil – udover at beskrive indholdet i detaljer – gerne visualisere museets opbygning og design. Det koster op imod 100.000 kroner. Eftersom vi ingen penge har – alt arbejde er udført gratis – håber vi på en donation i den størrelsesorden.

Den nuværende arbejdsgruppe består af

  • Frits Ahlstrøm
  • Ole Hall (Sportslig administrator i AGF)
  • Hans Henrik Appel (Historiker og Museumsinspektør)
  • Morten Bruun (Forfatter og EM Guldvinder 1992)
  • Kenneth Cortsen (Ekspert i økonomi, ledelse og branding inden for sport)
  • Bo Jensen (Projektleder i AGF)
  • Rasmus Munch (Fundraiser)
  • Erik Nielsen (Museumsinspektør i De Gamles By i Aarhus)
  • Steffen Olesen (Formand for AGF Fodbold)
  • Flemming Povlsen (EM Guldvinder 1992)
Kategorier
Stadionprojekt

Danmarks Fodboldmuseum får prominent placering i Kongelunden

En af landets mest ikoniske idrætsbygninger skal huse det kommende fodboldmuseum i Aarhus.

I 2026 står et nyt fodboldstadion klar i Aarhus, og på samme tidspunkt er det planen, at Danmarks Fodboldmuseum skal slå dørene op for publikum.

Som en del af det ambitiøse projekt i Kongelunden, der udover et nyt, banebrydende fodboldstadion omfatter revitalisering af hele det naturskønne område ved Marselisborg Skovene, er det blevet besluttet, at et museum for Danmarks nationalsport skal have til huse for enden af Stadion Allé – nærmere bestemt i de bevaringsværdige bygninger, der siden 1920 har dannet rammen om utallige mindeværdige fodboldkampe og idrætsbegivenheder i det hele taget.

– Vi er ovenud lykkelige for de lokaler, Kongelunden-projektet har valgt at disponere til Danmarks Fodboldmuseum. Det er virkelig flot, at Aarhus Kommune viser denne opbakning til projektet – ja, vi kan ikke forestille os en bedre placering for enden af Danmarks smukkeste Stadion Allé og med den ikoniske søjleindgang som indgangsparti. Det er en prominent placering, som emmer af fodboldhistorie, og som vil danne en flot ramme om fortællingen om dansk fodbold, siger Frits Ahlstrøm, der er formand for bestyrelsen for Danmarks Fodboldmuseum.

Vi tror på, at der vil være stor opbakning til at skabe et fodboldmuseum, der samler danskere i alle aldre på samme måde, som selve spillet gør

Selve lokalerne, som skal rumme det kommende fodboldmuseum, er på i alt 450 m2, og arbejdsgruppen bag museet tager nu hul på processen med at søge fondsmidler, der skal bruges til at skabe et levende, engagerende og spændende fodboldmuseum, der appellerer til fodboldelskere og -interesserede i alle aldre.

– Med fastlæggelsen af placeringen for fodboldmuseet har vi taget et afgørende skridt mod en realisering af projektet, og vi er fortrøstningsfulde i forhold til at finde de nødvendige midler til at omdanne de nuværende lokaler til en inspirerende udstilling, der fortæller historien om dansk fodbold. Vi tror på, at der vil være stor opbakning til at skabe et fodboldmuseum, der samler danskere i alle aldre på samme måde, som selve spillet gør, siger Frits Ahlstrøm.

Kategorier
Museumsprojekt

Video: Kom med i fodboldarkivet

Århus Stiftstidende sætter fokus på arbejdet med at realisere Danmarks Fodboldmuseum.

Få en status på projektet – og kom med en tur ned i arkivet, hvor Ole Hall, der er en del af arbejdsgruppen, viser nogle af de klenodier, der vil få en plads på det kommende museum.